Når jeg taler om at indtage sit spotlight, at tage sin plads i livet eller gå med sin drøm om at blive iværksætter, så taler jeg både om selvværd og selvtillid. Hvad er det så, vi arbejder med i et forløb? Selvværd eller selvtillid?
Helt klart begge dele – alt efter hvad DIT behov er. Men det vigtigste er selvværdet.
Du kan vælge at se videoen her nedenfor, hvis du vil have et indtryk af mig som person:
Hvorfor skal du nøjes? Hvorfor er du ikke lige så meget værd som andre? Hvorfor er din mening ikke lige så vigtig som en andens? Føler du nogle gange at andre ikke holder af dig for den du er, men for den rolle du spiller i både dit eget – og andres liv?
ALLE er vigtige. Alle har værdi at byde ind med.
Det er det jeg er her for. At være din wing-woman, din Yoda, din Robin, din støtte. Den hånd der forsigtigt puffer dig ind i spotlyset lige så stille i dit tempo.
MANGE holder igen, holder sig tilbage, gemmer sig. Uanset om du er powerkvinde, teenager, stærk mand, den lille mus, den tilbageholdende mand; Det er tid nu til at du også står frem, som den ægte og fulde udgave af dig. Er det ikke? Har du tænkt over, hvor meget glæde du kan give videre i din egen familie og ikke kun til dig selv? Når du er ALT hvad du ønsker at være, bliver du så fyldt op af kærlighed til dig selv, at du har SÅ meget mere at give til andre.
Definitionen på selvværd i Nudansk ordbog:
“Oplevelse af eget værd som menneske.” Det vil sige, at selvværd er en fornemmelse af værdi, bare fordi du er til. At du ikke skal gøre noget for at være noget værd eller have værdi , bare det AT DU FINDES ER VÆRDIFULDT.
Definitionen på selvtillid i Nudansk ordbog:
“Tillid til sig selv og sine evner mm.” Så selvtillid er ens egenskaber, hvad man kan og de præstationer man har opnået. Altså tillid til ens egen formåen.
Forskellen er derved at selvværd er en statisk følelse, mens at selvtillid er baseret på noget der flytter sig og udvikler sig i kraft med at du feks. tager en uddannelse, bliver klogere på noget, får mere erfaring osv.
Når man har lavt selvværd og lav selvtillid
- så føler man sig ikke værdifuld som menneske eller føler man kan præstere noget ude i verden. Det er jo egentlig super logisk, at hvis ikke man føler man er noget værd, hvorfor så lave den opgave i skolen, for man kan jo alligvel ikke gøre det godt nok? Hvorfor sige noget foran vennerne når de nok afviser en, fordi man ikke er lige så god som dem? Eller hvorfor sige i familien eller på arbejdspladsen, at man har en anden mening, når ingen sikkert alligevel vil høre den – og den ikke er noget værd?
Det er enormt svært at komme ud af denne tilstand selv. For i bund og grund tror man ikke på, at man fortjent at have det bedre.
Når man har lavt selvværd og høj selvtillid
- Så kan man en hel masse ting udadtil men har det rigtig dårligt indeni. Ofte er denne person ikke bare dygtig til noget – men den bedste. Ser godt ud, dygtig til job eller skolen og virkelig god til det sociale. Men det er kun udadtil. For indeni: hvis ikke personen er den bedste til alting – så er hun ikke god nok. For at dulme følelsen af lavt selvværd går hun benhårdt efter succes, som 12´taller, være den mest populære, lave den perfekte middag for gæsterne osv. Men så snart præstationen ikke er perfekt bliver det vendt indad, og personen er meget hård ved sig selv. Hun er ikke noget værd uden præstationerne. Alt skal være perfekt for at hun er lige så god som alle andre.
Det er jo en frygtelig følelse som aldrig har nogen ende. Aldrig har nogen målstreg man kan krydse. Og derfor er det vigtigt at arbejde med selvværdet.
Begge de ovenstående kan være SÅ ensomme. Der er ingen af dem som viser sit sande jeg, og hvem de er.
Og DET forhindrer dem i at leve det liv de gerne vil. Kan du kende dig selv i noget af det? Du KAN gøre noget ved det!
Jeg er her for at hjælpe dig og andre med at stå frem og tage deres spotlight. Blive gladere og lykkeligere individer som dermed gør fællesskaber af enhver art endnu bedre. Om det er din familie, sportsklub, arbejdsplads eller i verden..
70% af verdens befolkning har lavt selvværd. 70%!!!!
Det er op til dig om du vil ændre det en gang for alle?